Om Bogbinderiet

Bogbinderiet er etableret i 1992 af bogbinder Lars Hedegaard.

Bogbinderiets målsætning er at holde bogbinderfagets håndværksmæssige traditioner i hævd.

En hjørnesten i Bogbinderiets virksomhed er indbindinger af tidsskrifter og bøger til videnskabelige biblioteker, firmabiblioteker og -arkiver, til Statsbiblioteket i Århus samt til trykkerier.

Herudover har Bogbinderiet specialiseret sig i fremstilling af mapper og æsker i små oplag samt eksklusive og unikke håndindbindinger i de fineste skindkvaliteter og med håndstukne kapitæler og guldsnit. Disse indbindinger skabes i tæt samarbejde med kunden med udgangspunkt i den enkelte bogs grafiske udtryk.