Nyheder

1.3.2017

Michelinstjerner til Henne Kirkeby Kro og tillykke fra Bogbinderiet

Sidste år lavede vi en stor læderindbundet gæstebog med blindtryk til Henne Kirkeby Kro. Er ikke et øjeblik i tvivl om at denne gæstebog har været stærkt medvirkende til at Henne Kirkeby Kro i år har fået tildelt stjerne nummer to. Stort tillykke.

5.1.2017

Indbinding af TRAP DANMARK til Kronprins Frederik.

Bogbinderiet har fået til opgave at indbinde samtlige bind af TRAP DANMARK til Kronprinsen. Bøgerne udkommer i løbet af de næste fire år og skal så bindes ind i den rækkefølge de kommer. Alle bind bliver lavet som helfranskbind i grønt oasegedeskind, med guldsnit, guldtrykt monogram og guldramme på forsiden.

22.11.2016

Bogbinderiet på Trapholts Julemarked 2016

Igen i år er Bogbinderiet at finde på Trapholts traditionelle julemarked, lørdag d. 26.11 og søndag d. 27.11.

I år vil der være mulighed for at købe fine håndindbundne litterære værker, og man vil kunne købe produkter fra vores nye webshop www.papapir.nu.

Se hjemmesiden for info

14.10.2015

Præmieret bog udstilles

Den præmierede bog (det er den blå yderst til højre i montren) er nu udstillet fra den 5. oktober til 6. november hos:

George Bayntun's in Bath , Manver's Street, Bath, BA1 1JW

Se hjemmesiden for info

25.8.2015

Bogbinderiet og verdensarven.

Bogbinderiet er endnu ikke kommet på Unescos verdensarvsliste, men vil være at finde i Christiansfeld til Håndværkets Dag 2015.

Håndværkets dag 2015

25.8.2015

3. præmie til Bogbinder Lars Hedegaard

Bogbinderiet har vundet 3. præmien i det prestigefulde Society of Bookbinders' konkurrence "International Bookbinding Competition". Præmien er vundet i kategorien "Fine Binding" for bogen The Rubaiyat af Omar Khayyam.

Se (og like!) bogen her:

Society of Bookbinders' facebook-side

17.8.2015

Oplev Bogbinderiet i den gamle by igen i år

Lørdag den 22. og søndag den 23. august er der håndværksdage i Den Gamle By i Aarhus.
Bogbinder Lars Hedegaard er til stede begge dage og laver bøger, og han vil vise dele af håndværksprocesserne og fortælle om faget.
Se mere her Den gamle bys hjemmeside

3.6.2015

Bogbinder Lars Hedegaard får overrak pris for godt bogarbejde

"Udstillingen ÅRETS BEDSTE BOGARBEJDE 2015 viser den høje kvalitet af det ypperste inden for dansk bogdesign og den æstetiske spændvidde; fra det klassiske båret af gamle traditioner tilsat et moderne twist, til det kreativt nyskabende, der understreger bogmediets betydning som en unik kunstnerisk udtryksform. I alt 28 industrielt fremstillede og syv håndindbundne bøger er udvalgt af to sagkyndige komiteer under Forening for Boghaandværk blandt et stort felt af indsendte bøger. Værkerne dækker i år kategorierne: skønlitterære bøger, fagbøger, undervisningsbøger, foto- og kunstbøger, kataloger, børnebøger, bogomslag og øvrige bogtyper. Desuden den særskilte kategori den håndindbundne bog. Der var i år ingen indsendte værker til kategorien e-bøger. Udstillingen indbyder de besøgende til at slå sig ned og både se, læse, mærke og bladre i de udstillede bøger – og til at tage et smukt katalog med hjem, der viser og begrunder udvælgelsen af de udstillede værker og fortæller om Forening for Boghaandværks arbejde."



13.1.2015

Knud Romers ABC i bibliofilt kunsthåndværk, præsenteres i Vangsgaards Antikvariat

Kunstbogbinder Lars Hedegaard har siden august 2013 arbejdet med ideen om at lave en særlig udgave af den ABC, som Knud Romer og John Kørner har udgivet, hvor billedkunst og poesi møder hinanden i en kærlighedserklæring til den smukke bog. Nu er det endelig tid til at præsentere hele projektet, som er blevet mere end bare en bog. Det er et stykke kunsthåndværk – bestående af flere dele - og samlet i en smuk bogæske med alt godt fra mange kunstarter – med særligt designet papiromslag af John Kørner, håndskrevne noder af Bent Sørensen til et af digtene, og et essay om lyrikken af Knud Romer trykt med blytyper på godt papir.

En lykkepose som indeholder:
Knud Romers ABC i en særlig udgave. John Kørner har lavet det smukke omslag til bogen. Et blysat og bogtrykt essay af Knud Romer: FALSTER FOR EVER. Kopi af komponist Bent Sørensens egenhændige nodemanuskript til digtet Lærken fra ABCen. En bogtrykt nummereret kolofon, signeret af Knud Romer, John Kørner, Bent Sørensen og Lars Hedegaard. Kun fremstillet i 25 eksemplarer, hvoraf 20 kommer i handelen



Alle, som elsker smukke bøger, er inviteret til præsentationen:
Lørdag den 17. januar klokken 14:30- 16.00 præsenteres værket af Knud Romer og Lars Hedegaard og kan derefter erhverves for 3 600.00 så længe det overhovedet kan fås. Det sker i Kaminstuen, Vangsgaards Antikvariat, Fiolstræde 34, København K.

Læs også

Politiken anmelder bogen her

Jyllandsposten besøger værkstedet og fortæller om tilblivensen af bogen her

Og se filmen om tilblivelsen af bogen

Knud Romers ABC from Moon Dog Film on Vimeo.



25.11.2014

Mød os på Trapholts julemarked igen i år

Igen i år er BOGBINDERIET repræsenteret ved Trapholts julemarked og der vil være salg af smukke håndlavede bøger, blokke og mapper. Og igen i år kan man få præget navn i guld eller sølv på den nyindkøbte bog. Kom forbi og få inspiration til en anderledes og personlig julegave.

www.trapholt.dk



25.11.2014

Mød os på Trapholts julemarked igen i år

Igen i år er BOGBINDERIET repræsenteret ved Trapholts julemarked og der vil være salg af smukke håndlavede bøger, blokke og mapper. Og igen i år kan man få præget navn i guld eller sølv på den nyindkøbte bog. Kom forbi og få inspiration til en anderledes og personlig julegave.

www.trapholt.dk



19.9.2014

Udgivelsesreception: Kalenderen som kunstværk

Aarhus-kunstneren Kristian Bruun Djurhuus alias Mormor har i samarbejde med den aarhusianske bogbinder Lars Hedegaard fra Bogbinderiet Aarhus skabt en særlig kalender for 2015. Ud af samarbejdet er der kommet en kreation, der udover at være en traditionel kalender, også er et nummeret kunstværk. De to udgaver af den håndlavede kalender fremstilles nemlig kun i 150 stk. i alt.

Med kalenderen inviteres ejermanden til at brygge videre på kunstværket ved at fylde siderne med alt fra noter og kaffeaftaler til telefonnumre og tegninger. Udtrykket er altså et levende kontinuum, som hele tiden forvandles og tilpasser sig nye udfordringer og oplevelser i hverdagen.

“Jeg ser det som en mulighed for, at modtageren kan præge sit eget liv i kunstværket og på den måde være med til at bestemme, hvordan værket skal fremstå,” siger Kristian Bruun Djurhuus alias Mormor om kalenderen, som har release den 26. september.

Den håndlavede kalender kommer i to udgaver - en stor og en lille, som bliver fremstillet i henholdsvis 100 og 50 eksemplarer. Den store model laves i sort bogbinderlærred og har et Mormor-værk præget i ægte guld på omslaget, mens den lille udgave laves i gråt bogbinderlærred med et Mormor-værk præget i sølv på omslaget.

“Bogbinderi er et af de ældste håndværk der findes, og det har været interessant at få lov til at være en del af dette håndværk. Et håndværk, som jeg respekterer utrolig højt, fordi det er gennemsyret af kvalitet,” siger Kristian Bruun Djurhuus.

Hver model af den håndlavede kalender bliver nummeret og underskrevet, og priserne for den store og lille udgave er henholdsvis 450 kr. og 175. kr.

“Jeg synes, det er spændende at arbejde sammen med yngre, kunstneriske kræfter i Aarhus og samtidig udbrede kendskabet til mit fag,” siger bogbinder Lars Hedegaard fra Bogbinderiet Aarhus.

Alle interesserede er inviteret til udgivelsesreception hos Lyrum Rammer (Rosensgade 28, 8000 Aarhus C) fredag den 26. september fra kl. 16 til 19, mens man allerede nu kan forudbestille et eksemplar af kalenderen ved at skrive en mail til mormorandme@gmail.com. Skriv “Kalender” i emnefeltet.

Tilmeld dig facebook eventet

9.9.2014

Brøndsalen på Frederiksberg 16. - 19. oktober

Brøndsalen 16. - 19. oktober.

Efterårsferien og det store kunsthåndværkermarked i Brøndsalen, nærmer sig. Kig forbi og se hvad bl.a. Bogbinderiet tilbyder. Her vil være ca. 20 udstillere og kunsthåndværk på et højt niveau.

Læs mere på

www.khib.dk



6.9.2014

Hundrede Ark

Tidligere på året fremstillede jeg en lille ordre for det århusianske kunsttidsskrift ARK. En lille "bog" skabt i samarbejde med kunstneren Iben West. Læs og se her

www.ibenwest.dk/web/portfolio/100-ark/.



4.9.2014

Bogbinderiet i Mongoliet

I 1920-erne drog fire danskere til Mongoliet. I Bulgandalen, som ligger i det nordlige Mongoliet ikke langt fra grænsen til Rusland, Her grundlagde de et lille landbrug og begyndte en landbrugsproduktion, som også omfattede etableringen af et lille mejeri. Deres pionerarbejde dannede grundlaget for den lille by Erdenebulgan som blev etableret i 1931. Byen havde så 80-års jubilæum i 2011 og i den forbindelse var Lars Hedegaard, som del af en tur arrangeret af Horisont rejser, inviteret til festligholdelsen. Alle deltagere fik overrakt mange gaver og byens jubilæumsskrift. Her er vi så i 2014 hvor rejseguide Charlotte Haslund-Christensen ved den årlige Nadam-fest, netop har overrakt den nye borgmester i Erdenebulgan, en gave fra Bogbinderiet: Jubilæumsskriftet indbundet i blåt gedeskind - som står fint til hans klædedragt - med guldtryk på forsiden.



18.8.2014

Oplev Bogbinderiet i den gamle by

Lørdag den 23. og søndag den 24. august er der håndværks- og bryggedage i Den Gamle By i Aarhus.
Bogbinder Lars Hedegaard er tilstede begge dage og laver bøger, og han vil vise dele af håndværksprocesserne og fortælle om faget.
Se mere her Den gamle bys hjemmeside

23.04.2014

Bogbinderiet i Romerriget med Knud Romer - om Smukke Bøger

Sendt 12-04-2014. RomerRiget om boghåndværk. Weekenden 11. - 13. april var der festival for smukke bøger: One Thousand Books. Vi inviterede arrangørerne i studiet med kunstbogbinder Lars Hedegaard og Christian Kaaber fra Foreningen for Boghåndværk og Karen Grønneberg fra designstudiet “Eller med a” til en snak om bøgernes skæbne i en digital tid – og hyldede William Morris.

Hør udsendelsen her

9.04.2014

Bogbinderiet - nu med Volvo 1800

En af de første forårsdage holdt denne Volvo 1800 udenfor Bogbinderiet og blev gennemvarmet af forårssolen!



26.03.2014

Oplev bogbinderiet til Creative Mornings nu på fredag!

Fredag d. 28.3 kl 9.00 holder Lars Hedegaard oplæg til Creative Mornings, under temaet "hidden". Oplægget varer en time og finder sted på

Idebutikken
Frederiksgade 78
Aarhus, 8000


Se mere her http://creativemornings.com/talks/lars-hedegaard

26.03.2014

Bogbinderiet i Brøndsalen på Frederiksberg

Bogbinderiet er i efterårsferien fra 16 - 19 oktober blevet inviteret til at deltage i et kunsthåndværkermarked i Brøndsalen i Frederiksberg have Her vil være ca. 20 udstillere og kunsthåndværk på et højt niveau.

www.khib.dk

19.03.2014

Se os i "Ordlyd"

Steffen Moestrup fra programmet ordlyd er på besøg hos bla. bogbinderiet som kommer på ca 8 minutter inde i programmet. Programmet er nummer 6 i en række omhandlende litteratur og bøger.

Ordlyd #6 from Ole Lauritsen on Vimeo.



5.11.2013

Bogbinderiet på Trapholt Julemarked

I weekenden den 30. november - 1. december er der et stort julemarked på Kunstmuseet Trapholt. Bogbinderiet og dets produkter er blevet udtaget til at deltage sammen med 45 andre kunsthåndværkere.

Se mere på Trapholt Julemarkeds hjemmeside

Vel mødt!

18.10.2013

Society of Bookbinders

Ved konkurrencen i England fik jeg Harmatan Award for Forwarding - en pris for godt håndværk - et smukt gedesking og 100 £.
Se mere på Society of Bookbinders
Fra den 18. november vil de præmierede bind blive udstillet hos Sheperds bookbindery i London og om aftenen den 18. vil de prisvindende bogbindere være tilstede og fortælle om deres bind.
Se mere på www.bookbinding.co.uk

15.10.2013

Bogbinderiet - nu uden egern

Der er flere, som efter at have besøgt hjemmesiden, spørger nysgerrigt til egernet. Desværre er Svend nok ikke mere. Svend blev så selvstændig at han var ude hele dagen. Når Dorthe så kom hjem var han klar til at lege og spise - og så ud igen. En dag kom han så ikke tilbage. Vi håbede i lang tid, men ak, der var nok et eller andet rovdyr er havde taget ham. Men det havde været sjovt at lære et egern at kende.

Lars

29.8.2013

Konkurrencer

På konkurrencefronten har det været et spændende år. Jeg har deltaget i fem konkurrencer - tre internationale konkurrencer, en national og en nordisk, og er blevet udvalgt i de fire af dem. I Society of Bookbinders' konkurrence har jeg endda modtaget en pris! I skrivende stund ved jeg ikke hvilken, men den bliver overrakt ved åbningen i Leeds, den 31. september 2013. Jeg glæder mig til at fortælle mere efter overrækkelsen. Derudover har jeg modtaget Forening for Boghåndværks æresdiplom for godt bogarbejde 2012.

Lars

Se mere på Nordic Bookbinding, og Society of Bookbinders

29.8.2013

Ny film

Praktikant Rene Sørensen har lavet en film fra værkstedet



2.6.2013

Verdens største bog

Bogbinderiet har fremstillet verdens største bog. Firmaet Ordbogen.com i Odense henvendte sig for at bestille Verdens Største Ordbog. Det blev en printet version af flere af firmaets ordbøger, som ellers kun er tilgængelige på Ordbogen.com. Den blev knap 6 meter lang, vejer med specialfremstillet bord ca. 250 kg. og består af knap 90 000 sider. En opgave som denne havde vi aldrig før set. Det krævede en del forarbejde, fremstilling af både kasse til samling af de mange sider og et 6.30 meter langt bord til både transport og opbevaring. Her kan ses en billedserie fra fremstillingen af bogen

28.5.2013

Bogbinderiet - nu med egern

Vi har i et par dage haft et lille ca. 12 uger gammelt plejebarn på værkstedet. På en skovsti i Risskov fandt Dorthe en lille forkommen egernunge. Hun tog den med hjem for at pleje den og kalder den Svend. Hun fandt efterfølgende ud af at sådan en lille unge skal fodres med killingemælk og babyfrugtmos og den kræver ligesom spædbørn mad ca. hver anden time Da der i nogen dage ikke var nogen hjemme - og jeg ikke mente at omsorgsdage gjaldt for egern - måtte Svend med på arbejde. Her fik han udelt opmærksomhed fra os alle, og han kravlede alle sine vågne stunder rundt på os. Videodokumentation følger...

19.3.2013

DM i Maskinsætning

Den 18. april vil Vingaards Officin afholde DM i maskinsætning. Da bogbinderiet er et af de værksteder som har og benytter en sættemaskine, har jeg besluttet mig for at stille op.

Se mere på Vingaards Officins Nobelmuseets hjemmeside, eller hent invitationen som PDF

Sted: Vingaards Officin, Gl. Århusvej 21B, 8800 Viborg
Torsdag d. 18.4 kl 9.00

19.3.2013

Visit i Stockholm

I 2012 fik den svenske digter Tomas Tranströmer nobelprisen i litteratur. i den anledning indbød Nobelmuseet i Stockholm bogbindere fra hele verden til at deltage i en bogbinderkonkurrence. Her skulle de indbinde et værk - efter eget valg - af Tomas Tranströmer. Jeg valgte at indbinde en særlig håndsat og bogtrykt udgave af samlingen "I Fängelse - nio haikudikter", en ganske lille bog der oprindelig var udkommet som et lille hæfte. Min indbinding blev lavet som en "leporellobog" med for og bagsider i skind. Bindet blev, sammen med 9 andre, udvalgt med hædrende omtale. Der var ingen præmier men et smukt diplom og æren skulle vel række.

Museets hjemmeside viser alle bind og billeder fra udstillingsåbningen:

Nobelmuseets hjemmeside

26.11.2012

Bogbinderiet til julemarked

Her vil man bla. kunne købe eksklusive notesbøger, kalendre med navnetryk i guld eller sølv.

Sted: Ridehuset Aarhus
Fredag d. 30.11 fra kl. 12.00 - 18.00
Lørdag d. 1.12 og søndag d. 2.12 fra kl. 11.00 - 17.00

21.02.2011

Fotoserie på IDOART

Kunstneren Mormor har være på besøg på bogbinderiet, og det kom der denne fine fotoserie ud af. Se fotoserien her: Kunsten at indbinde bøger

1.2.2011

Ny video

Christian og Villads besøgte værkstedet med et videokamera